Giv dine gæster, medarbejdere eller kunder en uforglemmelig oplevelse.

  • “Det var en fantastisk og mindeværdig oplevelse, da Local Vocal lavede en flashmob foran 170 siddende gæster til et arrangement i november 2023. De 18 utrolig dygtige korsangere formåede, at fylde rummet med deres smukke stemmer og efterlod gæsterne meget betagede - TAK for det!”

    - Emilie Brochstedt, projektleder v/ Dypång

  • “Vi har haft den store fornøjelse af Local Vocal til både kundearrangementer og vores julefrokost. De bringer i sandhed liv og glæde til enhver lejlighed med deres store musikalitet krydret med humor og egne fortolkninger af kendte sange – og får nemt en hel sal af mennesker til at klappe og rocke med. Stor ros herfra og vores allervarmeste anbefalinger. Vi glæder os til næste gang!”

    — Theresa Færch, CMO v/ Cryos International

  • “Vi oplevede smukke stemmer, klange og rytmer i elegante arrangementer, der vekslede mellem stille, poetiske og mere rytmiske numre.

    Det hele blev understreget af en performance, der både udtryks- og stilmæssigt fik den samlede oplevelse til at gå op i en højere enhed, hvor tilhørerne blev suget ind i det musikalske univers. Meget professionelt!”

    — Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium

  • “Vi havde fornøjelsen af en minikoncert med Local Vocal til en kundes julefest.

    Det lød ganske forrygende og vores gæster roste dem til skyerne. Stor anbefaling herfra, de er både dygtige og professionelle.”

    — Jane Nørup Jørgensen, Event Coordinator, Kiloo

 

Book Local Vocal til…

IMG_5540.JPG

… firmafesten

Uanset om du vil overraske dine medarbejdere til julefrokosten med lidt flødet julepop eller kickstarte jeres sommerfest med et acapella festfyrværkeri - så er vi klar til at give dine ansatte en musikalsk live-oplevelse, som de sent vil glemme!

Vi synger vores egne fortolkninger af kendte numre og leverer underholdning i øjenhøjde med stor seriøsitet og humor.

… konference og event

Forestil dig en fyldt konferencesal, hvor folk er klar til at blive klogere - og pludselig rejser enkelte af deltagerne sig op og bryder ud i sang. Sådan har vi åbnet et par konferencer efterhånden med musikalske flashmobs til stor begejstring.

Vi har også lavet optagelser til DR Ultra, optrådt på TV i Frankrig og sunget hele koncerter til større arrangementer.

… koncerter

Søger I en unik og nærværende musikalsk oplevelse til jeres forening, kirke, event el.lign., så tøv ikke med at hive fat i os. Vi synger både små korte pop-ups til eks. messer eller i storcentre - men vi synger også fulde koncerter af op til 1,5 times varighed.

Vi har bl.a. sunget koncerter i samarbejde med Hjerteforeningen og på Salling Rooftop og lavet små pop-ups på Aarhus Banegård til jul.

 

Hvad kan vi gøre for dig?

Kontakt os: booking@localvocal.dk

Vi har bl.a. sunget for: