Vi søger nye medlemmer!

- er du vores nye 1. sopran, tenor eller bas?

OM LOCAL VOCAL

Vi er et socialt og ambitiøst kor bestående af ca. 30 sangere. Med korleder Philip Eick i spidsen og 30 sæt rytmiske fødder plantet solidt i jorden tager vi rytmisk acapella til nye højder - og lige nu har vi plads til både tenorer og basser.

I 2011 stod vi bag det mest succesfulde youtube-hit med dansk kormusik med mere end 7,7 millioner visninger på vores ‘90’s Dance Medley’. I 2013 løb med 2. pladsen i kor-konkurrencen ved AAVF - Nordeuropas største vokalfestival. Siden har vi sunget koncerter i bl.a. Rusland, Tyskland, Holland, Skotland og på fransk national TV direkte fra Paris - og i 2020 ser vi frem mod hele to ture over den tyske grænse. 

Vi mødes hver torsdag kl. 19-21.30 i Århus C, og synger fortolkninger og arrangementer af kunstnere så forskellige som Dua Lipa, Sara Bareilles, Meghan Trainor, Adele og Tori Amos - blandt mange andre.

OM DIG

Du er musikalsk, har rytmefornemmelse og styr på din stemme, og så har du lyst til at være en aktiv del af et socialt og ambitiøst musikalsk fællesskab. Du skal være indstillet på at klare lidt hjemmearbejde udover vores øvere, samt at kunne tage et par weekender ud om året til ekstra øvere og/eller udlandsture. 

Det er en fordel - men ikke et krav - at du kan li’ kage og kan orientere dig i et nodebillede.

OPTAGELSE

Udfyld nedenstående - eller send os en kort mail til optagelse@localvocal.dk i dag, hvor du fortæller lidt om dig selv og beskriver dine kor- og sangerfaringer - vi holder optagelsesprøver løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

IMG_2886.jpg

Kontakt os

optagelse@localvocal.dk

Vi øver hver tirsdag kl. 19.00-21.30 i Åbyhøj lige udenfor Aarhus.